Bejdse og bejdsning af trægulve | Ny trend med bejdsning

Bejdse forstærker følelsen af træ. Bejdse sætter farve på og fremhæver træets unikke struktur. Vi kan give trægulvet en livlig og varm farvesætning.  Alle træsorter egner sig godt til bejdsning, specielt egetræs flader giver mange flotte nyancer. Efter bejdsning må gulvet forsegles med lak eller mættes med olie.

Bejdse, bejse, bejdsning, bejsning

Bejdsen giver mange muligheder for farvevariationer og mønstre samtidig med at træstrukturen forbliver synlig. Hvilke træsorter kan man så bejdse?  Både eg, fyr og gran er velegnet til indfarvning og har mange farvemuligheder. Det kan være meget dristigt med bejdsede gulve, men det handler om at bringe naturen ind i hjemmet og bruge naturlige produkter også i interiøret.

Tendensen er lyse trægulve

Selvom vi har en tradidion  for fyr og andre lyse træsorter i danmark, så er det de mørke og eksotiske træsorter som mange efterspørger idag. Mørke træsorter har et eksotisk og eksklusivt præg som står højt på ønskelisten når danskere vælger gulv.

Der er også ulemper ved bejdse

Men ulempen ved mange mørke træsorter er, at de er fremstillet af udrydningstruede træsorter fra regnskoven. Og det bør vi alle undgå. Dertil kommer, at mørke træsorter er forholdsmæssige dyre. Men med bejdse er det muligt at gøre lyse trægulve mørke og eksotiske med bejdse. Et strøg med bejdse giver et lyst og transparent udseende med synlige træstrukturer, mens flere strøg giver en tættere og mørkere farve.

Gammel tradition

Bejdsning er en gammel tradition, og effektivt når der skal gives en ekstra glød til gulvet. Og gulvarbejdet kan faktisk være lige så spændende som at se det endelige resultat. Bejdsning bruges til at skabe liv og glød i træværket, samtidig med at den spilder med de eksisterende tegninger og strukturer i træet.

Alle slags trægulve med sugende overflade kan behandles med bejdse.

Bejdsning bruges på loft, vægge, gulve, døre og møbler. – Bejdsen findes i mange farver, som igen kan blandes med hinanden for at skabe en farve som ingen andre har, og du får et helt unikt gulv. Bejdsen kan også fortyndes  for at få en svagere nuance med den samme farvetone.

Suge-evne og udfaldsprøve

Et nyt gulv har som regel en hård og tæt ved. Og her i vedden har farven sværest ved at sætte sig, og resultatet vil derfor være meget lige med de prøver man ser hos gulvmanden eller i farvehandlen. Såfremt gulvet har en overfladebehandling fra før, skal det have en gulvafslibning eller gulvafhøvling ned til det bare træ. Uanset det må man huske, at forskellige træsorter har forskellige sugee vne. Derfor kan den samme bejdse få forskelligt udfald fra parketstav til parketstav eller fra gulvplanke til gulv planke.

Træ strukturen er forskellig

To træer som er skovet i for eksempel nordsverige og har stået lige ved siden af hinanden, kan suge bejdsen forskelligt, med det resultat til følge, at resultatet bliver forskelligt. Men uanset hvad er det en god idé at lave en udfaldsprøve, før man begynder på større flader. Et stykke træ, et stykke parket eller et sted i rummet som er skjult, for eksempel under et møbel kan være fint for en test. Ønsker du en svagere farvetone, kan du fortynde bejdsen med sprit, olie eller vand. Afhængig af hvilken bejdse type der bruges.

Mørk bejdse

Ønskes en mørkere farve, kan man lægge flere strøg med bejdsen. Jo flere strøg, jo mørkere farve. Her skal der nævnes nogle metoder på forarbejdning af trægulve og bejdsning, som kan give et trægulv med glød eller et unikt trægulv. At slibe et gulv så det kommer til at se gammel ud, kræver en vis forståelse for hvordan gamle gulve faktisk ser ud. Slitagen er ikke jævn, men mere slidt for eksempel nær kanter, ved dørtrin, ved sengen og andre steder med meget slid.

Daglig brug og slid

Vi prøver  at genskabe slitagen, så du får et realistisk spild af nuancer når bejdsen påføres. Men hvordan får man den slidte effekt? kan man så spørge! Måske skal nogle steder håndafslibes med en slibeklods med sandpapir (for eksempel korn 80). Ved brug af kan man lave strukturer i trægulvet ved bevidst at tilføre mere bejdse nogle steder end andre. Man kan for eksempel bruge en svamp og lave strukturer med den eller bruge en skabelon og lave mønstre med bejdsen. Det tilrådes dog at være påpasselig ved brug af denne metode, idet bordet fanger når man bruger bejdse, idet det ikke kan gøres om.

Bejdse fremhæver træets unikke egenskaber

Bejdsning er en helt unik måde at at tilføre farve på sit gulv. Træ er et levende materiale og træets æstetiske kvaliteter og egenskaber kan forstærkes ved brug af bejdse. Ved bejdsning skelner  man mellem hårdtræ  og løvtræ, idet de 2 trætyper ikke har de samme egenskaber når man bejdser. Det er derfor vigtig, at man lader det forberedende arbejde være omhyggeligt.

Træ er et levende materiale

For at mindske fiberrejsningen fugtes overfladen med vand, derefter Slibes.  Træsorter med højt olie- og harpiksindhold behandles med  Vand, der er tilsat salmiak. For et godt resultat kræves at overfladen er slebet og uden snavs eller lakrester. Ved brug af plastisk træ til udfyldning af revner bortslibes overskydende udfyldning, da området ellers vil antage en anden farve end resten af overfladen.

Bejdsning er kun for specialister

Bejdsen påføres i rigelig mængde og stryges på langs med årerne. Træ der bejdses, kan arbejde en smule hvorfor der altid udføres en prøvebejdsning på et tilsvarende stykke træ som gulvet for at Kontrollere om den ønskede farve og effekt opnås.

Vælg den rigtige overflade

Kan en slidstærk overflade opnås? Ja, ønskes en slidstærk overflade kan efterbehandling foretages med lak eller olie. Olie på bejdse giver træet en dybere farve og lød. Man skal være opmærksom på at bejdse trækker dybt ind i træet, hvorfor endnu en gulvafslibning ikke vil være muligt uden at bejdsen vil være synlig.

  • Rigtig Rengøring forlænger gulvets levetid.
  • Arbejdstiden er 1 – 2 timer for et normalt stort gulv.

Alle gulvtyper kan bejses

Bejdsning af trægulve kan foretages på alle trægulvstyper. Bejdsen fremhæver træets strukturer og skal påføres så der ikke forekommer overlap. Gulvbejdse skal anvendes i kombination med natur olie eller lak.

1.      Gulvet skal være nyafslebet og helt smuds og støvfrit. Selv helt nye trægulve skal afslibes inden behandling.
2.      Bejdsen omrørers. Hvis det er en bejdse som skal opblandes, så foretages af bejdse til hele gulvet, så nuanceforskelle undgås.
3.      Manuel udlægning: Bejdsen arbejdes ind i træet med en svamp eller pensel. Bejdsen fordeles jævnt ved at stryge systematisk i træets lænderetning. 2 – 3 gulvbrædder bearbejdes ad gangen.
4.      Maskinel udlægning: Ca. ½ dl bejdse hældes ud der hvor arbejdet skal begynde.  Arbejdet udføres korsvis med maskinen og bejds tilføres efterhånden.
5.      Uanset hvilken udlægningsmetode der er valgt så skal overskydende bejds tørres væk efterhånden.
6.      Klude til bejdsning kan selvantænde, hvorfor de lægges i vand eller brændes.
7.      Gulvet skal tørre i 24 timer i stuetemperatur. Herefter behandles med olie eller lak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *