Historie

GULVHÅNDVÆRKETS HISTORIE FRA CA. ÅR 1800
 
Gulvafslibning i 1800 tallet
Fra 1800 tallet og til idag er der sket en stor udvikling indenfor gulvbehandling. I gamle dage skrabede man gulve med skrabejern. Dette ses på Gustave Callebotue maleri fra Paris 1848. Maleriet er idag på Musée d´Latou og er et klenodie fra en svunden tid hvor gulvhåndværket er hårdt slid. Det menes at maleriet er malet i Gustave Callebotue’s hjem i Batignolles, hvor det på en tydelig måde skildrer gulvskrabning af gulvplanker med mange lag gammel fernis. Med simple gulvskrabere bliver gulvet systematisk skrabet for til sidst at få en afslibning. Arbejdet blev ofte udført under primitive og dårlige arbejdsforhold. Om sommeren var der høje temperatuerer og om vinteren kuldegrader med meget støv som klistrer til de bare overkroppe på gulvfolkene. Den gang var gulvskrabning et nedslidende arbejde, som gjorde, at arbejderne kun var i deres job i en kort årrække. Det var hårdest for åndedrættet (lungerne) men i særdeleshed for knæene.

De fleste gulvskrabere bandt klude eller gaze om knæene for at beskytte knæskallerne, men det havde en bekrænset effekt og arbejderne havde ofte blodige knæ. Som i dag var det at være gulvskrabere et lavstatusjob, som ikke blev særligt værdsat blandt befolkningen. På den tid havde man massive plankegulve af eg eller gran og det var kun den absolutte overklasse der hyrede gulvskrabere til at gulvbehandling. Middel – og underklassen fik ikke gulvene skrabede men affandt sig med gulvets udseende som ubehandlet eller man ferniserede blot ovenpå det eksisterende gulve. Derfor så man oftest ferniserede gulve hvor der var lag-på-lag-på-lag, hvilket fik gulvet til at fremstå meget mørkt, sommetider helt sorte eller bordeaux røde. Få mere information Her

 

Gulvbehandling i slutningen af 1940’erne
Ferniserede gulve blev brugt op til lige efter anden verdenskrig. Hvor fernis i 1950 blev afløst af den nyopfundne lak. Denne første lak kaldtes Urethan lak, som var terpentinbaseret. Den kaldtes også alkyd lak. En lak der gulner kraftigt og kan gøre gulve orangebrune. I starten af 1960’erne var det Isocyanatlakken som fandt vej til danskernes gulve. Isocyanatlak eller polyurethanlak som den også kaldes indeholder meget stærke opløsningsmidler og kræver at gulvarbejderne arbejder i god ventilation og med dragter, handsker og åndedrætsværn. I starten af 1970’erne blev den syrehærdende lak populær. Den er baseret på sprit eller cellulose og giver med tiden en citrongul farve. Den dag idag er syrehærdende lak populær og bruges meget hvor en høj slidstyrke ønskes. I midten af 1990’erne overtog de vandbaserede acryl/polurethane lakker markedet. I starten var de vandbaserede ikke godt nok udviklede hvorfor mange kunder har negative fordomme overfor denne lak type. Men i starten af år 2000 skete der en meget stor udvikling der gjorde at den vandbaserede fuld er på højde med de syrehærdende lakker hvad slidstyrke angår. Den vandbaserede acryl/polurethane lak har nogle markante fordele frem for andre laktyper. Bl.a. gulner lakken ikke  og den er baseret på noget så uskyldigt som vand, hvorfor den også er vandbaseret.

 

Dårligt arbejdsmiljø for gulvslibere
Gulvslibere har igennem mange generationer arbejdet i et dårligt arbejdsmiljø med store konsekvenser til følge for branchen. Sammen med andre håndværkere som malere og lakerer har mange kollegaer fået malersyndrom og er handicappet for livet. Hvad er malersyndrom? Malersyndrom er en hjerneskade, der opstår, hvis man har været udsat for organiske opløsningsmidler i lang tid. Det er fx alkydmaling, terpentin og lakfjerner. Lidelsen fører til glemsomhed og koncentrationsbesvær. Man bliver psykisk uligevægtig, apatisk og irritabel. Symptomerne forsvinder ikke, selvom man ikke længere er udsat for de skadelige stoffer.   Mange organiske opløsningsmidler fordamper hurtigt. Det betyder, at den luft, man indånder i nærheden af opløsningsmidlerne kan have meget høj koncentration af opløsningsmiddel-dampe. Fra lungerne går opløsningsmidlerne i blodet. Herfra kan de sætte sig i de fedtholdige organer. Det øger risiko for hjerneskade, idet hjernen er særlig fedtholdig. De første tegn på malersyndrom er typisk træthed og hovedpine. Man kan være svimmel. Og det kan føles som om, man er i en rus. I løbet af en arbejdsdag kan symptomerne tage til. De forsvinder til at starte med i weekenden. Men på længere sigt bliver symptomerne værre, hvis man ikke undgår opløsningsmidlerne. Få yderligere information Her.

 

 

Ny generation overfladebehandling
Idag har de vandbaserede lakker heldigvis overtaget markedet til glæde for både gulvarbejdere men også til gavn for kundernes helbred. Målinger har vist at dampene fra opløsningsmidlerne i lakkerne hænger i luften 14 dage efter udlægningen selv ved kraftig udluftning, og de kan spores i luften 2 år efter. Et andet element i udviklingen af gulvsliberfaget er, brugen af de store gulvslibemaskiner. Slibemaskiner er uhåndterlige og som vejer 73 kg. stykket. I mange etageejendomme hvor der skal afslibes eller afhøvles trægulve, er der ingen elevator, hvorfor slibemaskinerne skal bæres op. Selvom de fleste gulvslibere ved hvordan man bærer ergonomisk rigtigt, så bliver det undladt i det daglige fordi det er for besværligt og tager for lang tid. Og pludselig har man en diskospolabs i ryggen. En del gulvslibere bliver tidligt nedslidt og ender i en ung  alder på førtidspension.


Metoder til gulvbehandling igennem mange hundrede år.

Siden man begyndte at afhøvle gulve eller skrabe gulve har det været fernis og lak som var den dominerende metode til gulvbehandling, men i de sidste årtier har olie- og ludbehandling været populære gulvbehandlingsmetoder.  Lud forhindrer træets naturlige gulningsproces, men yder ingen egentlig beskyttelse af træets overflade. Derfor efterbehandler man gulvet med enten sæbe eller voks, der gør træet afvisende over for fedt og snavs. Til behandlingen bruges en natursæbe, som indeholder soja-olie, palmevoks og bivoks. Ingredienser, der trænger ind i træet og beskytter dets overflade. En særlig type hvid sæbe med samme indhold er desuden tilsat farvepigmenter i form af kalk og kridt, der giver gulvet et rustikt, hvidskuret udseende. Oliebehandling er en relativt ny metode, der hurtigt har vundet indpas. Den er mere robust end behandling med natursæbe og anvendes derfor oftest i køkkener, entreer og andre stærkt trafikerede rum. Lud er velegnet til lyst træ som fyr, gran, ask og bøg, hvorimod behandlingen af mørke træsorter frarådes. Bemærk, at lud kan være ætsende, så benyt handsker under påføringen. Få eventuelt mere info Her. Generelt må behandling med lud og efterfølgende sæbe eller olie anses for en smuk, men sartere løsning end lakering. Så med børn og evt. hund i huset er det måske værd at overveje et andet valg. Til behandlingen og den efterfølgende vedligeholdelse bruges en hærdende gulvolie, der giver træet en dyb, varm lød og fremhæver åretegningen. Olien fås både klar og hvid. Sidstnævnte type er kun egnet til lyse træsorter. Olien fordeles første gang omhyggeligt på det nye eller nyslebne gulv. Da olien skal poleres ned i gulvet, kan den hældes ud i en passende mængde, som derpå fordeles jævnt over et mindre område af gulvet med en gummi-spartel. Efter cirka en halv time tørres den overskydende olie op, så overfladen fremstår ensartet mat. Lad gulvet tørre 12-16 timer. Fortsæt med en efterbehandling, hvor gulvet slibes med fint sandpapir (korn 180-230). Støvsug gulvet for slibestøv, og påfør atter et tyndt lag gulvolie. Gentag behandlingen efter 6-8 timer. Efter en tørretid på 3-12 timer er overfladen klar til polering, der danner et beskyttende og smudsafvisende slidlag. Her opnås det bedste resultat med en polérmaskine, der kan lejes i byggemarkedet, hos trælasthandelen eller farvehandleren. Lad efterpoleringen hærde i 36 timer, inden gulvet tages i brug. Det olierede gulv tager hurtigere imod snavs end det lakerede, og man skal være mere tilbageholdende med vand ved gulvvask. Til gengæld er det nemmere at reparere, fordi du kan friske olien op på slidte områder og slibe småskader væk, når hele gulvet på et tidspunkt skal vedligeholdes med en gang oliepleje-middel.
Vær opmærksom på, at den beskrevne fremgangsmåde kan variere en smule for forskellige typer gulvolie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *