Trægulve

Mange egenskaber

Træ er nok det traditionelt mest udbredte gulvmateriale overhovedet. Det har mange gode egenskaber, det er lunt, rimeligt hårdt og elastisk. Det er samtidig relativt slidstærkt og let at tildanne og vedligeholde. Træ kan angribes af råd og svamp, men med den rigtige konstruktion og behandling kan et trægulv få en levetid på op til flere hundrede år.

Et fantastisk materiale

Træ er fantastisk materiale som bliver til på en naturlig måde gennem fotosyntesen. Træ tåler stor belastning og holder længe. Det er pænt at se på og der findes en træsort for enhver smagsretning – moderne, naturlig eller klassisk. Men træ er mere end det for det har en helt speciel udstråling, som er vanskelig at beskrive. Men kort og godt et trægulv forvandler rummet. Man føler sig ganske enkelt bedre og får mere velvære når man har et trægulv derhjemme. Det skyldes ikke alene kun de fysiske og optiske egenskaber, men træets specielle sanselighed får beskueren til at få en næsten kærlighedsagtig forhold til træfladen. Vi mennesker erkender måske ganske instinktivt at vi på en hvis måde er i familie med dette vidunderlige materiale. Mennesket har som bekendt i umindelige tider brugt træ til sin bolig.
Plankegulve i fyr eller gran

 

Det traditionelle bræddegulv af høvlet og pløjet fyr eller gran er det almindeligste. Oprindeligt blev brædderne forarbejdet i hånden og blot udlagt side om side. Imidlertid vandt samlingsformen med fjer og not almindelig udbredelse, enten i form af fjer og not i hvert bræt, eller med not i begge sider, hvor brædderne blev samlet med en løs fjer. Også andre træsorter er anvendt til gulvbrædder som f.eks. eg, ask og elm, der dog mest forekommer som parketgulve.

 

Elementer i parketgulve

 

Det egentlige parketgulv består af elementer, der er så små, at de ikke kan nå fra bæring til bæring og derfor udlægges på et blindgulv af simple brædder eller lignende. Denne udlægningsform giver meget frie muligheder for at opdele gulvfladen i felter og mønstre. De mere enkle former er ensartede stave udlagt i sildebensmønster eller diverse fletmønstre – et træk, som parketgulvet har fælles med murstensgulvet.

Det moderne parketgulv, der består af løvtræsstave limet sammen på fabrik til færdige elementer i størrelse med et gulvbræt, kan virke stift og fremmed i forbindelse med ældre huse.

 

Naturmateriale

 

Oprindeligt var gulvene ubehandlede, og vedligeholdelse af både hårde gulve og trægulve skete ved at feje og eventuelt vaske eller skure overfladerne; for trægulvenes vedkommende ofte med tilsætning af sand. Fælles for gulve af naturmaterialer er, at de kan tåle at blive slidt uden det går ud over deres udseende, og at de patinerer smukt ved brug. Overfladebehandling sker derfor enten for at forlænge levetiden eller for at opnå et andet udseende.

 

Overfladebehandling

 

Trægulve af fyr eller gran blev oprindeligt ikke overfladebehandlet, men i det daglige blot rengjort ved fejning og sandstrøning med fint, sigtet, tørt sand – og med visse mellemrum ved skuring med sæbespåner i varmt vand, eventuelt tilsat en blanding af ler og kalk. Den behandling gav et smukt, lyst, næsten hvidligt gulv, men er nok ikke praktisk anvendeligt i moderne hjem. Sandet slider dog ikke nævneværdigt på gulvet og virker heller ikke snavset.

 

Hvidskuring

 

Vil man i dag opnå det smukkeste udseende, anbefales det at vælge de gamle behandlinger: hvidskuring med sæbe; hvidskuring med sæbe og kalk eller med pibeler. Behandling med sæbespåner er den enkleste form for hvidskuring. Den består i en ofte gentagen behandling med skurebørste, varmt vand og sæbe. Det giver med tiden gulvet en lys, fløjlsagtig overflade, hvor sæben giver en vis smudsafvisning. Hvidskuring med kalk. Med denne behandling fremskyndes den lyse, hvide effekt og kalk / sæbe indgår i en forbindelse, der virker smudsafvisende. Den efterfølgende vedligeholdelse er vask med brun sæbe. Der må ikke anvendes sulfomidler, som vil affedte og udtørre træet. Hvidskuring med pibeler. Pibeler er det samme som tørlæsket kalk (kalciumhydroxid) og har således ikke noget med ler at gøre. Pibeler / kalciumhydroxid blandes med vand og sæbespåner / brun sæbe og stryges ud på gulvet i et tyndt, men synligt lag. Ved kontakt med luftens kuldioxid hærder kalciumhydroxid /pibeler til kridtsten, der lægger sig i træoverfladens porer samt revner og lukker og forstærker disse

 

Hvorfor er træ at foretrække til sine gulve?

 

Træ er en ressource som kan fornyes

 

Træ bidrager til at modvirke drivhuseffekten.

 

Tilvæksten i de nordiske skove er større end skovhugsten

 

Nordisk savværker anvender alt træ fuldt ud, ingen spild

 

Træ har kun positive miljøegenskaber

 

Trægulve har lang holdbarhed

 

Trægulve kan genbruges eller genindvindes

 

Træ er en ressource som kan fornyes

 

Træ er et naturligt byggemateriale som kan fornyes, og ved den rigtige anvendelse er træ også et bæredygtigt materiale. Skoven skal  skoges, vedligeholdes og udtyndes så dens mange kvaliteter og værdier bevares. Træ bearbejdes uden nødvendig brug af energi og kemikalier. Træ kan bruges længe og genindvindes når det har optjent sit oprindelige formål. Træ er et bæredygtigt materiale.

 

Brug af træ modvirker drivhuseffekten

 

Klimaændringerne sker fordi niveauet af klimagasser i atmosfæren, i første række karbondioxid CO2, er øget betydeligt det seneste århundrede som et resultat af øget brug af fossile brændstoffer. Parallelt hermed er den globale gennemsnitstemperatur øget, og videnskaben er er stort set enig om at der er et øget CO2-indhold i atmosfæren og temperaturstigning. En øget brug af træprodukter reducerer udslip af klimagasser i atmosfæren. Når træer vokser, omdannes CO2 til biomasse gennem fotosyntesen. Dette er en del af den narturlige karboncyklus. Når træet efter endt levetid nedbrydes eller brændes, går CO2 tilbage til karboncyklussen. Ved at udnytte skoven til træprodukter og byggematerialer vil cyklussen forlænges. Træ i materialer og bygninger vil derved fungerer som et karbonlag. Sammen med en positiv tilvækst i skoven opnår man at CO2 fjernes fra atmosfæ ren. Et effektivt skovbrug øger effektiviteten i skogens karbonlagring. Gamle træer bliver mindre effektive til at absorberer CO2 og vil senere dø og rådne. Den bedste måde at sikre en øget CO2 lagring på er at afvikle gammel skov til træprodukter og etablerer ung skov, som absorberer CO2 hurtigere. Træ kan også erstatte CO2 intensive alternativer. Over livscyklussen er træprodukter det eneste byggemateriale af betydning som giver netativ CO2 emission. Energiforbruget ved produktion af træmaterialer er for en stor del baseret på fornybar energi. Industriens egne biprodukter benyttes til energikrævende tørkeproceseser som derved ikke belaster miljøet.  Efter at træmaterialer har udført sin primæropgave, kan de bidrage til at erstatte fossile brændstoffer til energiproduktion. Ved at erstatte fossile brændstoffer til energiproduktion, kan man reducerer øgningen af CO2 niveauet i atmosfæren. Øget brug af træ har dermed en betydning for om Danmark skal nå sine delmål i forhold til Kyoto-protokollen.

 

Træindustrien udnytter træet

 

Ved produktion af træmaterialer udnyttes hele råvaren. Ca. 55% af det fældede træ bliver til trælast. De resterende mængder er biproduktion i form af bark og flis som kan brukes til energiproduktion, videreforædlede bioenergiprodukter, pladeproduktion og som råvare for cellulose- og papirindustrien.

 

Træ har god holdbarhed

 

Træ er et holdbart materiale når det bliver brugt rigtigt. Konstruktiv træbeskyttelse bidrager til at forlænge levetiden. Kombineret med korrekt overfladebehandling vil træ normalt ikke får problemer med fugtighed.

 

Plankegulve

 

Gulv af fyrtræ har lange traditioner i Danmark og er fortsat et meget populært valg af trægulve. Fyrtræsgulve er et naturprodukt i massivtræ som saves af de bedste råvarer. Dette giver flotte gulve af en meget høj kvalitet. Fyrtræ er et levende og slidstærkt materiale som  kræver minimal pleje og vedligeholdelse. Fyrtræsgulve er uændret populært og populariteten er upåvirket af trend og mode. Gulvet ældes med værdighed og kan behandles på utallige måder, og bliver du træt  af gulvets udseende kan du blot give det en gulvafslibning eller gulvafhøvling og gulvet vil fremstå ligesom nyt. Dette kan foretages utallige gange. Et massivt plankegulv produceres som oftest i 20mm tykkelse og kan lægges direkte på strøer. Montering af fyrgulv foregår oftest ved at gulvplankerne skrues eller hellimes til underlaget. Fra savværket leveres fyrtræsgulve ubehandlet eller med natur olie.  Et ubehandlet gulv er et godt alternativ til den som ønsker at sætte sit eget præg på sit gulv. Der findes mange forskellige løsninger på gulvbehandling som hver især giver sit helt eget særpræg, og derved kan fyrtræsgulv tilpasses interiøret  og arkitekturen i boligen. Men uanset hvilken hvilken gulvbehandling man vælger er det vigtig at nylagt fyrtræsgulv efterbehandles umiddelbart efter lægningen. Det er også vigtig at gulvet ikke udsættes for fugtighed som kan påvirke gulvets stabilitet. Et plankegulv som fyrtræsgulv oftest betegnes, er enkelt at lægge og egner sig godt til at lægge direkte ovenpå et eksisterende gulv. Den normale længde på fyrtræsplanker er 205 cm, som gør dem lette at have i en bil, elevator og små rum.

 

Vedligeholdelse

 

Med et massivt fyrtræsgulv har du et gulv som holder i mange generationer og overlever forskellige trends. Det kan derfor være godt at vide at gulvet fuldstændig kan ændre karakter og udseende i løbet af en weekend. Et fyrtræsgulv af god kvalitet kan slibes mange gange afhængig af tykkelsen. Hvis gulvet er nyt eller nyafslebet, er mulighederne for forandring større for massive gulve end noget andet gulv.

 

Hvorfor gulvbehandling?

 

Der er to hovedgrunde til at overfladebehandle trægulve. Det ene er det æstetiske, hvis du ønsker at gulvets udseende og farve ændres, det andet er rent praktisk, for at gøre gulvet modstandsdygtig mod ridser og hog akker. Gulvet kan vedblive at være ubehandlet, og vil da få en naturlig patina med tiden. Et ubehandlet gulv vil også gulne over tid. Og det vil ikke være modstandsdygtig for smuds og snavs, ja, det vil nærmest tiltrække skidt og være sårbar for ridser og hakker.  Et godt alternativ til et ubehandlet gulv er at sæbebehandle trægulvet med sæbespåner eller specialsæbe. På denne måde mættes porerne i træet med sæbe, og det er lettere at vaske rent. Vælger du sæbe med hvidpigment, beholder du et lyst gulv sin lyse farve i længere tid. Der er forskellige former for gulvbehandling af et fyrtræsgulv, bl.a. olie, lak eller lud.

 

Lak er smudsafvisende

 

Lak forsegler gulve og giver god beskyttelse og dermed er gulvet smudsafvisende og let at rengøre og vedligeholde. Ulempen ved et lakeret gulv er at det på sigt vil få en gulere farve. Bruges en vandbaseret lak vil gulningen blive ubetydelig. Ridser og hakker i lakken kan ikke umiddelbart lade sig reparerer partielt uden at gulvet skal afslibes påny og lakeres igen. Lud er en behandling som “dræber” træværket. En lidt hård betegnelse men med lud reagerer det øverste lag i træet ved med en kemisk reaktion at få en gråhvid farve. Når først gulvet er blevet ludbehandlet, skal det ikke have en ny behandling før træværket er så nedslidt at man igen ønsker et friskt trægulv og må afhøvle eller afslibe igen. Et ludbehandlet gulv er imidlertid ikke modstandsdygtig mod slidtage, så det vil være en god ide f.eks. at oliere gulvet efterfølgende. Du kan også få dit trægulv malet, hvilket er en trend som er meget stærkt på vej tilbage. Det er forholdsvis enkelt at male et trægulv og du har fuld frihed i valg af farver og mønstre. Hak og ridser ses ikke såfremt man bruger en god gulvmaling.

 

Grundig forarbejde belønnes

 

Som en tommerfingerregel når et trægulv skal males så er det helt afgørende, at man gør forbejdet grundigt. Brug Shelllak til knaster såfremt gulvet er helt nyt. Såfremt det er nødvendig med ekstra slidstyrke, så findes der speciallakker som forsegler til slut. Trægulve af fyr eller gran blev oprindeligt ikke overfladebehandlet, men i det daglige blot rengjort ved fejning og sandstrøning med fint, sigtet, tørt sand – og med visse mellemrum ved skuring med sæbespåner i varmt vand, eventuelt tilsat en blanding af ler og kalk. Den behandling gav et smukt, lyst, næsten hvidligt gulv, men er nok ikke praktisk anvendeligt i moderne hjem. Sandet slider dog ikke nævneværdigt på gulvet og virker heller ikke snavset.

 

Slidtage

 

Ved normal brug udsættes et trægulv for mekanisk slidtage. Fyrtræsgulve, og for den sags skyld også gran- og lærketræsgulve, er meget bløde træsorter som let får trykmærker og er meget udsat for slidtage. Trykmærkerne retter sig ud igen ved vask med vand såfremt de ikke er for dybe. Men det træ som er slidt væk, er slidt væk og kommer ikke tilbage. Skal man undgå  slidtage på trægulve, må det behandles med noget som giver en beskyttende hinde og som kan fornyes når det bliver slidt.

 

Påvirkninger af trægulv

 

Trægulve  udsættes for to væsentlige hovedtyper af uhensigtsmæssig påvirkning.  Det ene er partikler, som være bitte små til helt store. Disse partikler kan have karakter af småsand eller grus, som kan lave ridser og kan trykkes lidt ned i træet, men sjældent særligt langt ned.  Det andet er fedt og væsker. Disse kan trække ind i ubehandlet træ, som er et porøst materiale. Fedt og væsker som ikke størkner eller sætter sig fast i træet kan dels fjernes ved vaskning eller såfremt det er trukket ind i selve træet kan det ved gentagne vaskninger fortyndes og til sidst forsvinde eller blive ubetydelig så man ikke vil bemærke dem længere. Rødvin, solbærsaft, blæk og kemikalier indeholder farvestoffer som binder sig til træfiberne. For at få disse pletter bort, må man blege gulvet, idet vask ikke er tilstrækkelig. Visuelt er et trægulv påvirket af lys. Træ som udsættes for sollys “UV stråler” vil gulne og mørke. Ved at skure gulvet fjerner man mange af de mørke farvestoffer ved vaskning. Derfor bibeholder gulve, som er vasket og skuret med sæbespåner, sin lyse farve. Trægulve som er olieret eller lakeret, kan bruges til at modvirke gulning eller mørke farvestoffer ved at tilføje pigmenter som holder lyset ude eller uv-filter som udskadeliggøre lyset og solens stråler.

 

 

Parketgulve

Der findes tre typer parketgulve: stavparket , parketbrædder og parketruder.

 

Stavparket

 

Stavparket er enkeltstave, oftest af massivt træ og typisk med en længde på 200-700 mm, en bredde på 50-70 mm og med en tykkelse på 15-22 mm. Stavene har på hver side fer og not og samles, ved at de presses ind i hinanden. Stavparket skal sømmes eller limes til et fast undergulv .

 

 

Parketbrædder

 

Parketbrædder er fabriksfremstillede og er sat sammen af to-tre enkeltstave, så stavene danner et bræt. Brædderne har fer og not og samles på samme måde som stavene. Parketbrædder kan lægges løst på et fast underlag (et svømmende gulv ) eller sømmes eller limes fast på undergulvet. Har parketbrædderne en tykkelse på over 20 mm, kan de monteres på bjælkelag eller strøer.

 

Parketruder

 

Parketruder består af enkeltstave, der på fabrik er limet sammen til større kvadratiske enheder. De har fer og not og kan limes på undergulvet. Parketgulve fås i træsorter som bøg, ask, eg, merbau, jatoba og wengé .   Parket har lav fugtighed ved levering (typisk under 5-8 % fugtighed). Derfor svinder parketgulve sjældent nævneværdigt efter montering, og du undgår dermed revner i gulvet. Parketgulve kan lægges i flere mønstre, og særlig kan sildebensparket være en smuk og velvalgt løsning. Parket har en lang holdbarhed, fordi det kan slibes mange gange, og fordi de anvendte træsorter ofte er meget hårde. I et parketgulv får du ikke et lige så stort udbytte af træets naturlige aftegninger og struktur som i et plankegulv .

 

Lamelgulve

 

Lamelbrædder består af en trelagskonstruktion, hvor bunden er af nåletræ, kernen af en træbaseret plade, f.eks. MDF, spån eller krydsfinér , og øverst et slidlag af træ på ca. 2-4 mm. Lamelbrædder findes i en lang række kvaliteter, der hænger sammen med det samlede bræts tykkelse og det øverste lags tykkelse, styrke og kvalitet. Der er derfor også stor prisforskel på lamelbrædder. Lamelbrædder kan sømmes og limes fast eller lægges som svømmende gulv . Lamelbrædder fås i mange træsorter, f.eks. ahorn, ask, eg, teak, pitch pine, jatoba og merbau. På grund af lamelbrædders trelagskonstruktion med en kerne af en træbaseret plade kan lamelbrættet ikke svinde i bredden, når det tørrer, og derfor vil der ikke opstå store revner mellem brædderne. Lamelbrædder har ikke helt så lang holdbarhed som massive brædder, men kan dog slibes seks til 10 gange. Derudover kan sammensatte gulvmaterialer være lidt mere sarte over for større fugtpåvirkninger, fordi fugten kan trænge ned til et limlag, der efterfølgende kan give mørke udtrækninger og aftegninger.

 

Laminatgulve

 

Kernen i et laminatgulv består ligesom i lamelbrædder af en træbaseret plade. Det øverste slidlag er dog under 2 mm tykt og kan være af forskellige sorter træ eller imiteret træ. Laminatgulve monteres svømmende, limet eller sømmet. Laminatgulve fås i en lang række træsorter, f.eks. bøg, ahorn, ask, eg, kirsebær, pære, fyr, mahogni, valnød, pine etc. Især med imiteret træoverflade er udvalget stort. Laminatgulve virker mindre larmende, når du går på det, dog kan det have en lyd, som forekommer helt forkert for et trægulv. Overfladen på et laminatgulv kan synes kunstig i forhold til massive brædder, og jo billigere laminatgulvet er, jo mindre smukt og solidt vil slidlaget som regel være.

 

Klodsgulve

 

Klodsgulve består af kubiske retvinklede klodser med en dimension på 18-100 mm. Klodserne klæbes på et fast undergulv med endetræet opad, hvilket giver klodsgulve et særpræget mønster med smukke aftegninger. Der er ikke så mange sorter, der egner sig til klodsgulve. Klodsgulve fås f.eks. i eg, fyr, gran eller lærk. Klodstræ er ofte af hårde træsorter af rigtig god kvalitet. Gulvene kan derfor slibes af og overfladebehandles og kan modstå rigtig meget slid. Træ suger mest fugt fra endetræet, så klodsgulve er særligt fugtfølsomme. Du skal derfor være påpasselig med, hvor meget fugt og decideret vand der ligger på gulvet, både ved daglig brug og rengøring og vedligeholdelse. Fugt og vand i store mængder vil misfarve træet og på længere sigt ødelægge det, og det kan få træklodserne til at udvide sig så meget, at gulvet buler op. Underlaget, som parket -, lamel -, laminat – eller klodsgulvet fastgøres på, skal være fast, helt plant og fri for fugt, for at det færdige resultat bliver tilfredsstillende. Eventuel fugt kan sidde i betonlaget, man netop har støbt, i isoleringsmaterialerne eller i træpladerne og vil forplante sig i træet og kan dermed ødelægge gulvet. Lim eller søm skal vælges i nøje overensstemmelse med trægulvet og underlaget. Rådfør dig derfor med producent eller forhandler af gulvet.

 

Trægulve i vådrum

 

På grund af træs store fugtfølsomhed er det ikke lovligt at lægge trægulve i vådrum. Træs evne til at modstå langvarig fugt og vand ikke er tilstrækkelig, og risikoen for råd og svampeskader i gulvkonstruktionen er derfor stor.

 

Der må dog gerne lægges trægulve i dele af et vådrum, hvor der ikke er voldsom vandpåvirkning, med en afstand på 50 cm til badeinstallationer og afløb. Trægulvet skal monteres oven på et lovligt, vandtæt gulv, og trægulvet må ikke på nogen måde beskadige vådrummets vandtætte konstruktioner. Men generelt frarådes det at have trægulve i vådrum, fordi risikoen for skader og lugtgener er for stor. Trægulve i dele af vådrum skal rengøres og vedligeholdes nøje efter producentens anvisninger.

 

Træ og gulvvarme

 

Træ er i sig selv et godt isolerende materiale og føles heller ikke så koldt at gå på som f.eks. et klinkegulv . Mange vælger i dag at etablere gulvvarme under trægulve, fordi gulvvarme giver god komfort, og man slipper for synlige radiatorer.

 

 

 

Vedligeholdelse af trægulve

 

Egentlig afhøvling bruges normalt på meget ujævne eller medtagne bræddegulve af blødere træ som f.eks. fyrretræ. Afhøvling overlades bedst til professionelle gulvafhøvlingsfirmaer, mens flere og flere vælger selv at slibe gulvet af. Slibemaskiner og tilbehør kan lejes i byggemarkeder og hos mange farvehandlere, men tag ikke fejl, selvom det lyder let, kræver det betydelig håndværksmæssig kunnen at slibe et gulv af med et godt resultat.

 

Har du et massivt trægulv, kan du ved at slibe gammel lak og fernis samt maksimalt 1-2 mm af brædderne af med sandpapir få et helt nyt gulv, der med en god overfladebehandling kan holde i rigtig mange år.

 

For parketgulve og lamelbrædder gælder det, at jo tyndere det øverste slidlag er, jo færre gange kan det slibes. Parketstave eller parketbrædder af massivt træ kan som massive brædder slibes mange gange, dog må stavene eller brædderne ikke blive for tynde, da de så kan flække og løsne sig.

 

Lamelgulve og laminatgulve er mere vanskelige at afhøvle, fordi slidlaget er tyndere. Lamelbrædder kan slibes flere gange, men er slidlaget kun på 2-4 mm, vil det kun være muligt at slibe gulvet af en gang eller to. Afslibning af gulve med tyndt slidlag bør du overlade til professionelle. Det kræver stor præcision at undgå at slibe gennem slidlaget, og hvis du først sliber gennem det, så kernen kommer til syne, er gulvet ødelagt og skal skiftes. Laminatgulve af imiteret træ kan naturligvis slet ikke slibes.

 

Det er vigtigt, at trægulve behandles korrekt i forhold til vand og fugt, da træ er et meget fugtfølsomt materiale. Det er en skrøne, at træ ikke tåler fugt og vand, men det skal have mulighed for at tørre ud og plads til at give sig for at undgå en række problemer. Træ og fugt er noget, der skal tages højde for, lige fra træet fældes til levering, montering, vedligeholdelse og rengøring i det daglige. Det er producentens ansvar, fra træet bliver fældet, til det er leveret, ved monteringen er det håndværkerens ansvar, og i daglige brug er det dit ansvar.

 

Er du i tvivl, om dine brædder er for fugtige til at blive monteret, kan du købe en fugtmåler i et byggemarked. Brædderne skal have en fugtighed på under 18 % ved levering.

 

For at træet ikke optager unødig fugt efter levering, er det vigtigt, at du opbevarer træet korrekt, indtil det skal monteres. Opbevar træet inden døre, gerne i det rum, hvor gulvet skal lægges. Pak det ud og fordel træet, lidt hævet over grunden, så eventuel fugt kan fordampe.

 

Trægulv og økologi

 

Træ er fantastis – intet materiale, har så mange fordele som træ. Og brugen af træ hjælper vort miljø. Foruden træproduktion hjælper skoven os også med at få bedre luft ved produktion af oxygen, vandbeskyttelse, markbeskyttelse og rekreation. De skandinaviske skovproducenter sørger for at tilvæksten af skov er større end skovhugsten. Det gælder også de mere ædle løvtræer som bøg, eg og ask. Restproduktionen fra savværkerne omdannes til bioenergi. Skoven og træ opsamler karbondioksid gennem fotosyntesen, hvilket reducerer CO2 øgningen i atmosfæren og modvirker på den måde den øgede drivhuseffekt og klimaforandringer. Træ kræver mindre energi end andre byggematerialer ved udvinding og bearbejdning. Det er vigtigt at fremme miljøbevistheden ikke blot ved danske skovbrug og gulvfirmaer men også på globalt plan. Derfor er det vigtigt at træ fra tropiske træsorter som importeres til danmark er fra et land som er medlem af ITTO (International Tropical Timber Organisation) De har forpligtet sig til  at arbejde for et økonoligsk skovbrug.

 

Trægulve og indeklima

 

Menneskelig liv på jorden er kun muligt i et smalt bælte mellem ekstreme klimaforhold. Det afgørende er en balance mellem varmt og koldt samt fugtigt og tørt. Hertil kommer spørgsmålet om betydningen af kvaliteten på indåndingsluften. Trægulve har en hendoldsvis udjævnende og neutral indvirkning på disse faktorer. Temperaturen i vægge og gulv er vigtigere for menneskernes varmebalance end rumluftens temperatur. Træ er en dårlig varmeleder og virker derfor isolerende. Derfor er trægulve varme at gå på. Den optimale rumtemperatur ligger mellem 18C og 22C. Træ har en positiv indvirning på indemiljøet og træ har evnen til at regulerer luftfugtigheden og temperaturen indendørs som fugtbærer og det har evnen til at absorberer gasser som f.eks. NOx og formaldehyd. Disse positive effekter er imidlertid afhængig af at træet har fået den rigtige overfladebehandling. Såfremt overfladen på træet ikke er åbnet bliver porerstrukturen ikke tilgængelig så træet kan  “ånde”. Effekten af disse egenskaber er ikke fuldt ud dokumenteret, men det anses for at have en positiv indvirkning på indeklimaet. Rene materialer vil have en afgasning af naturlige forbindelser. Gran og fyr er blandt de trætyper som afgiver fleste forbindelser, hvorimod de hårde træsorter som f.eks. ask, bøg og eg er de træsorter som afgir mindst. Fyr afgiver de højeste niveauer af flygtige stoffer som terpener og hexanal. Det er terpener som gir den karakteristiske trelukt i fyr. Terpener i indemiljøet indebærer ingen kendt negativ helseeffekt, menkan i sjældne tilfælde give allergiske udslag.

 

Trægulve og allergier

 

En del mennesker har problemer med allergi. Og i relation til gulve, er gulvtæpper en sand lækkerbidsken for husstøvmider, endvidere indeholder en del tæpper syntetiske stoffer med kemiske forbindelser og farvestoffer som kan give allergiske reaktioner. Vinylgulve og andre gulve som er lavet af plast indeholder også kemiske forbindelser og bl.a tallater som er en blødgøre. Specielt tallater er også mistænkt for at være kræftfremkaldende.

 

Allergi er en arvelig betinget sygdom, som ofte knytter sig til astma, høfeber og børneeksem. Derfor har du større risiko for at udvikle allergi end andre, hvis dine forældre eller søskende har eller har haft allergi, eller allergiske sygdomme.

Nogle mennesker udvikler allergi, selvom ingen andre i familien har det.

 

Når man udvikler allergi, sker der en overreaktion i immunsystemet i kroppen, overfor ellers normalt uskadelige stoffer.

Vores immunsystem skal forsvare kroppen mod angreb af fremmede stoffer som fx virus, bakterier og parasitter.

Ved allergiudvikling danner kroppen antistoffer mod stoffer i omgivelserne, som normalt ikke er skadelige – altså en ”fejl” fra kroppens side. Disse normalt uskadelige stoffer kaldes allergener.

 

Man har størst risiko for at udvikle allergi over for de allergifremkaldende stoffer, som man dagligt er i kontakt med. Fx kæledyr og husttøvmider.

Allergisymptomerne viser sig typisk kort tid efter at man er blevet udsat for det, man ikke kan tåle, men reaktionen kan også komme efter flere timer.

Det er individuelt, hvor megen allergenpåvirkning der skal til, før man får allergisymptomer. Nogle mennesker med allergi, fx over for kat, kan reagere hvis sidemanden i bussen har katteallergener på sit tøj, andre vil ikke få symptomer af så lille en mængde allergen.

Allergisymptomer kan vise sig som høfeber , astma , eksem, mavegener og nældefeber .

Når du har allergi, er det vigtigt at undgå at blive udsat for de ting, du ikke kan tåle.

Hvis du får allergisymptomer, kan de eventuelt behandles med medicin.

 

Formaldehydemition  fra limede byggematerialer i indemiljøet var en del i fokus for nogen tid tilbage. Både laminat og parketgulve indeholder limede elementer, men er på så lavt et niveau så det er under grenseniveauet for indemiljøet. Formaldehydindholdet sikres gennem en CE-mærkning, hvor formaldehyd indholdet kontrolleres, så det sikres at det er på et niveau så det ikke indebærer nogen form for skade på helbredet. Det skal dog nævnes, at der findes producenter af træmateriale som ikke bruger formaldehydholdig lim.

 

Trægulve og farveforandringer

 

Træ er et naturmateriale som gradvist modner til sin naturlige farve. Dette sker hurtigt i den første tid, hvilket understreger skønheden og personligheden ved et ægte trægulv. For at få en jævn overflade, må man ikke lægge tæpper gulvet de første måneder efter lægningen, gulvafslibningen eller gulvafhøvlingen. Såfremt der allerede findes områder fra f.eks. tæpper  så vil de modnes når de udsættes for dagslys, og gradvis udjævne farveforskellen. Gulv som udsæ ttes for kraftig sollys kan bleges.

 

Trægulve og velvære

 

Følelsen af træ og trægulve hører også med som en slags indemiljøfaktor. Træ er behageligt at gå på, det er meget lidt belastende for kroppen p.ga. et fjedrende  underlag og det føles varmt og godt at opholde sig i træomgivelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *