Voks

Sæbe, sæbebehandling, gulvsæbe, sæbespåner, ludsæbe

 

Voksbehandling
Denne type af overfladebehandling er en gammelkendt metode, som tilmed er meget miljøvenlig og har fået mere udbredelse de seneste år. Behandlingen giver en mat og silkeglat overflade. Den kan anvendes på ubehandlede og ludbehandlede gulve. Voks er den mest usynlige overfladebehandling vi har. Trægulve med voks minder meget om træ der har fået olie. Men ulempen er, at det er meget følsomt overfor vand og vandsprøjt. Voks kan dog også give en helt fantastisk blank overflade, hvis underlaget er iorden. Alt efter typen af voks og antallet af gange, man vokser, så kan træet få en blank overflade eller et meget silkeagtigt udtryk.  Nogle produkter er baseret på en olie uden opløsningsmiddel, som hærder ved iltning og en voks, som også er fri for opløsningsmidler.

Behandlingens egenskaber
En del af produkterne skal påføres i varm tilstand. Men der findes også produkter, der kan påføres direkte fra bøtten uden opvarmning. Herefter skal behandlingen hvile, men ikke tørre ud.

Afhængig af produkt, og hvor meget træet absorberer, gentages behandlingen. Overskydende, uabsorberet voks fjernes omhyggeligt, og overfladen gøres jævn med en trevlefri klud eller en polermaskine. Det er vigtigt at følge anvisningen fra leverandøren af produktet, da der kan være forskellige fremgangsmåder.

Produkterne anbefales til trægulve, som udsættes for lidt eller moderat slid. De kan også anvendes på industrigulve i haller, hvor der ofte gøres rent, og hvor rengøringen kombineres med en vedligeholdelsesbehandling. Skader på vokslaget repareres med voks og en børste. Vedligehold sker med voksemulsion.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *